Medlemsservice
Administration af medlemskab og stamdata, kontingentbetaling, etc. foregår via Spejdernes Medlemsservice som er at finde på https://medlemsservice.spejdernet.dk
Prøve
Når du har fået plads på et hold, er du velkommen til at prøve spejderlivet max 4 gange før indmeldelse. Er det alligevel ikke noget for dig, kan vi nemt give pladsen videre uden administrativt arbejde.
Det er således ikke muligt at få prøvegange hos f.eks. bæverholdet før man har fået mail med tilsagn om plads på holdet.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte grenlederne.
Opskrivning / indmeldelse
Ved opskrivning bedes I kun udfylde formularen en gang og venligst ikke gentage telefonnumre og mailadresser på tværs af børn og forældre, da medlemssystemet ikke kan håndtere hvis der er samme telefonnumre og mailadresser på flere personer. Har spejderen ikke eget mobilnummer/email, lad da felterne være blanke.
Har du som forælder allerede en profil i Medlemsservice, skal du venligst ikke oprette via formularen, men derimod logge ind i medlemsservice og klikke på dig selv under “Vælg person” og derefter finde “Indmeld et barn“, så barnet knyttes til din eksisterende profil.
Link: Indmeldelsesformular – Nye medlemmer, KFUM Hvidovre Syd
Udmeldelse
Udmeldelse foretages via Medlemsservice.
1: log ind i medlemsservice
2: tryk på ‘Vis’ ud for barnet/medlemmet der ønskes udmeldt.
3: Derefter er det muligt at vælge ‘Udmeld’.
Alternativt tages der fat i enhedslederen som kan formidle udmeldelsen videre til den medlemsansvarlige. Vi anbefaler dog at man selv gør det via medlemsservice.
Når udmeldelse er fuldført af den medlemsansvarlige vil der blive bekræftet med en afskeds-mail til medlem og pårørende.
Kontingent
Kontingent hos KFUM Hvidovre Syd er 225,-/md. (Jan. 2022).
Vi tager forbehold for at justeringer ikke nødvendigvis afspejles løbende her på siden.
Kontingent betales med kort via Medlemsservice og systemet udsender automatisk mails i den forbindelse. Skulle du ikke have modtaget mail om kontingent-opkrævning eller -betaling, så kontakt os da venligst.
Kontingentet går til at dække bl.a. KFUM medlemsskab og løbende omkostninger (hytte, vedligehold, vand, el, telte, udstyr, etc.), spejdermøderne og helt eller delvist aktiviteter og arrangementer.